Stjernevejen

Da så Karolus Magnus på himlen en vej af stjerner. Den begyndte ved det Frisiske hav og løb gennem Tyskland og Italien, mellem Gallien og Aquitanien, ret gennem Gascogne, Baskerland, Navarra og Spanien, lige til Galicien, hvor Sankt Jakobs legeme dengang hvilede ukendt

Campus Stella

Den stjernevej som Karl den Store omkring år 778 i følge krønikken (1) i så i et drømmesyn, var vejen til Santiago de Compostella i det nordvestlige hjørne af Spanien.
I drømmen åbenbarer den hellige Jakob sig for Karl den Store og beder ham om at gå i krig mod de muslimske saracenere (2) , som dengang herskede over det meste af den Iberiske Halvø, og åbne en vej fra Frankrig henover Nordspanien, således at hele verdens kristne uden fare kan valfarte til helgenens grav i Santiago de Compostella.

Lyt til satsen: Du livsens bröd

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Hvem var Jakob?

De lærde har gennem historien stridt om hvem den hellige Jakob, på dansk ofte kaldet den hellige Ib, egentlig var; Var han Jesus apostel, Jakob Zebedæi, myrdet af kong Herodes i år 44? Eller var han snarere den Jakob der i det nye testamente nævnes som broder til Jesus og som blev menighedens leder i Jerusalem og dømt til døden i Jerusalem i år 62? Hvem end han end var, så kom kom hans afsjælede legeme, i følge krønikken, sejlende fra Jerusalem til Galicien på en sten!

 

 

Pilgrimmen

For middelalder-mennesket har det vel været uden større betydning om Jakob historisk set var den ene eller den anden person og hvorfor – og hvordan – hans jordiske rester havnede tæt ved Finisterre, Verdens yderkant. De så og værdsatte uden forbehold den Hellige Jakob i hans tre forskellige skikkelser: apostel, ridder og pilgrim. Det er især den sidste skikkelse, i kombination med den første, der har fulgt de mange tusinde pilgrimme der gennem århundreder har vandret ad den lange og hårde vej til St. Jakobs (Santiago) grav på stjernesletten (Compostella).

Jakobsvejen

Jakobs pilgrimmene er kommet vandrende fra alle egne af den kristne verFor middelalder-mennesket har det vel været uden større betydning om Jakob historisk set var den ene eller den anden person og hvorfor – og hvordan – hans jordiske rester havnede tæt ved Finisterre, Verdens yderkant. De så og værdsatte uden forbehold den Hellige Jakob i hans tre forskellige skikkelser: apostel, ridder og pilgrim. Det er især den sidste skikkelse, i kombination med den første, der har fulgt de mange tusinde pilgrimme der gennem århundreder har vandret ad den lange og hårde vej til St. Jakobs (Santiago) grav på stjernesletten (Compostella).den, men den trafikale hovedåre, “El Camino Francés” begyndte i fire franske lokaliteter: Tour, Vézelay, Le Puy og Arles for derefter at flyde sammen ved Pyrenæerne og forsætte som een vej, gennem det område som i slutningen af det VIII århundrede, i følge krønikken, blev befriet af Karl den Store og hans tapre riddere Roland og Ogier le Danois, bedre kendt som Holger Danske. Pilgrimme fra Danmark har vandret over Hamburg, Köln og Liege for derefter at støde til hovedfærdslen i Tour eller Vézelay.

Kulturudveksling

Pilgrimsvejene ligger der den dag i dag som et levende dokument over den europæiske civilisations historie. Af disse trafikkerede vejnet spredtes den europæiske kultur på tværs af landegrænser, på trods af krige og sprogvanskeligheder. I en tid der ligger lysår fra den moderne vidensamfund med satelitter og internet, udvekslede de rejsende fortællinger, poesi, sange m.m. Langs vejen lærte håndværkere, gøglere, kunstnere om traditioner fra fremmede egne og lande, blev inspireret af det nye de så og hørte, og lærte fra sig påny.

En vej af stjerner

Vi ønsker med vores koncertrække ‘Stjernevejen’ at invitere publikum med på en musikalsk rejse ad pilgrimsruten, fra Nidaros i nord til Santiago i syd gennem middelalderens og renæssancens musikalske landskaber. Turen snor sig ud og ind imellem sagn og legender der i mere end tusind år har været med til at forme det europæiske menneske – som en perlerække af musikalske fortællinger der vidner om en spirituel interesse omkring stjernevejen der aldrig døede ud, hvad enten den bundede i en personlig religiøsitet eller længslen efter Vejen i sig selv.

(1): Historia Karoli Magni et Rotholandi fra Liber Sancti Jacobi
(2): Den muslimske befolkning på den Iberiske Halvø blev i den kristne del af halvøen kaldt ‘Moros’, på dansk ‘Maurere’. De muslimske samfund på eksisterede på den Iberiske Halvø under forskelligt styre fra 711 til 1492